Forside

 
Tjaaaa – så blev det min tur til at bruge en blog. Jeg har dog valgt at bruge dette sted til at fortælle om mig selv. min familie, MC-Humlebasserne, Hyggeklubben m.m.

Forside:

Det er jo så den side du sidder og kigger på lige nu. Her vil ikke være mere information end den du ser nu og dette indlæg kan der ikke kommenteres på. Det er “kun” en forside der byder velkommen og beskriver lidt om hvad der kan findes på de enkelte menupunkter og deres sider.

Familien:

Her beskriver jeg min familie, deres slægt og lidt om de enkelte medlemmer af den nærmeste familie. Der vil være mulighed for at kommentere og se billeder. Det bliver ikke en lang CV for hvert medlem, da jeg respekterer at det kan være begrænset hvor meget den enkelte vil have at jeg skriver om dem. Vær derfor venlig at respektere copyrights af billeder og tekst m.m.

Hyggeklubben:

En mindre klub hvor vi er ca. 16 medlemmer og hvis vigtigeste formål er at drage på mindst én ferietur af 3-4 nætters varighed i maj måned hvert år. Betingelsen for turen er bl.a. at den ikke må koste mere end 2.400,00 kr. pr. person. Vi har indtil videre været i Stettin (flere gange), Prag og Amsterdam. På siden vil jeg beskrive klubben, vores ture, vise galleri og meget andet.

MC Humlebasserne:

Også en mindre klub der p.t. har 6 medlemmer. Vi er 3 vennepar med hver vores Suzuki Intruder (VL 1500 LC) og elsker at drøne på ture i ind- og udland. Vi tager jævnligt på små træf og prøver at komme til at køre når vejret tillader det. Læs mere om klubben, dens medlemmer og se vores motorcykler på siden.

Blog:

Her blogger jeg og nedfælder alt det der trænger til at blive verbalt luftet. Jeg vil tillade mig at brokke mig, komme med mine synspunkter, være rosende, beskrivende og ikke mindst egoistisk i mine skriblerier. Jeg vil ikke bruge den som dagbog el. men fra tid til anden finde tid til at lade mig inspirere og nedfælde nogle ord. I er velkommen til at kommentere mine indlæg og dermed bidrage til den debat der muligvis kan opstå undervejs i nogle af emnerne.