Familietur til Danfoss Universe

5. aug 2010 by

Da Morten ikke rigtig havde oplevet noget i sin sommerferie besluttede vi os til at drage en tur til Als og besøge det meget omtalte Danfoss Universe. Turen tog præcis 3 timer og dagen var fin med blå himmel og sol og en temperatur på ca. 22 grader. Danfoss Universe er en meget flot oplevelsespark med elegante stisystemer, flot og farverig beplantning og meget arkitektoniske og spændende bygninger. At køre på Segway var et kæmpehit og at opleve historiens vingesus ang. Mads Clausen og kæmpevirksomheden Danfoss grundlæggelse og til det den er i dag var rigtig godt og spændende. Selve de “videnskabelige” oplevelser var så-som-så, da der var for få af dem og for mange børn der forståeligt nok ikke ville give plads til andre. Men en spændende dag var det og vi rundede da også lige Tyskland på vejen hjem igen.

[singlepic id=4666 w=560 h=420 float=center]

Her er billeder fra turen:

[nggallery id=30]

Related Posts

Tags

Share This