En lille hilsen

16. jan 2010 by

Hej og velkommen til min blog. Ja nu blev det så min tur til at have en Blog. Normalt er jeg ikke meget for mere eller mindre sociale tjenester, da jeg syntes de fleste som f.eks. Facebook bliver en gang makværk om folks laden og gøren i diverse applikationer og spil. Det var sjovt i starten at sidde og finde gamle venner og familiemedlemmer. At følge med i hvad de lavede og småsludre lidt overfladisk sammen, men det blev hurtigt til hvem der har fået hvilken score og hvem der har sendt eller modtaget et julehjerte.

Men Blogs og bloggere har overbevist mig igennem nogen tid til at være det rette forum for mig. Jeg har benyttet mange blogs til at få hjælp eller gode tips til alt muligt fra valg af kogegrej, rejsebeskrivelser, nørdet teknik og guides til hvordan man fjerner rynker og ændre hårfarve i Photoshop på ens eget forfærdelige portræt.

Jeg vil derfor også skrive om alt eller ingenting og enhver er velkommen til at kommentere eller bidrage til underholdningsværdien ved at skrive indlæg.

Related Posts

Tags

Share This